Henrik Lund Jørgensen

Museum for Kunst og Kulturhistorie Gottorp Slot fortsætter sin serie med samtidige kunstnervideoer og viser i Frederik III.'s sal en fascinerende film af den danske kunstner Henrik Lund Jørgensen. I centrum står havstorm og skibbrud. Motiver, som allerede siden antikken kan dokumenteres som sujet inden for bildende kunst.

Det urolige hav som sfære af uberegnelighed, lovløshed og orienteringsløshed er egnet som modbillede til det faste land. Og faktisk har det i søfartens historie hyppigt været tilfældet, at man fra kysten kunne se strandinger og skibsforlis, uden selv at kunne eller ville gribe ind. At kystens beboere nogle gange selv aktivt bidrog til dem ved at flytte fyr, således at skibe løb på grund, blev knust til vrag mod kysterne og blev udplyndret, hører til søfartens moralske skyggehistorier.

Skibsforlis som dramatisk motiv med tilskuere står for en måde at se på havet, som udtrykker forestillingen af livet som en søfart. Denne forestilling omfatter udkørsel og hjemkomst, havn og passage, storm og vindstille, havsnød og undergang, reddende indgriben og ren iagttagelse. Havet synes her at være en teaterscene, hvor der opføres rystende dramaer – men også drømmen om en anden bred.

Den danske maler Michael Ancher (1849-1927) gælder som fremragende repræsentant af det heroiske maritime redningsmotiv i malerkunsten fra slutningen af det 19. århundrede. Ancher hørte til de vigtigste repræsentanter af Skagenskolonien. Omkring 1880 fik han sit kunstneriske gennembrud med realistiske fremstillinger i stil med billedreportager af skagensfiskernes farlige hverdag, som hyppigt gennemførte redningsaktioner for at redde skibbrudne på det urolige hav mellem Skagerrak og Kattegat. Kendetegnende for Anchers helteepos over skagensfiskernes hårde liv og deres uselviske indsats for at redde mennesker i havsnød er, at selv de dramatiske hændelser hyppigt sker uden for billedet. Igen og igen møder betragteren motivet af skuende mennesker, der kigger ud over havet.

I marts 2008 rejste den unge danske kunstner Henrik Lund Jørgensen (født 1975) til Hanstholm, en lille by på den jyske vestkyst. Han havde allerede tidligere interesseret sig for dette kystlandskab med dets bunkere og sporene efter krig og flugt. Han blev bevidst om, at kysten både for fiskere og flygtninge er et skæbnebestemmende sted. Fiskere risikerer liv og legeme for deres fangst, men krig, sult og perspektivløshed får tusinder af mennesker til at flygte over havet. Lund Jørgensen besluttede at bruge kysten som scene og knytte den lokale kunst-, fiskeri- og krigshistorie sammen med sine egne erfaringer.

I videoen Friends He Lost at Sea (2009) arbejder Lund Jørgensen med motiverne og kompositionerne af to af Michael Anchers mest kendte værker: Vil han klare pynten? (1879) og Mandskabet reddet (1894). Som i et tableau vivant, et levende billede, rekonstrueres de to malerier, dog optræder nu flygtninge fra andre lande i stedet for fiskere. Idet kunstneren får "boat people" til at spille de heltemodige skagensfiskere og dermed henter Anchers billeder ind i samtidens horisont, stilles nye spørgsmål om flugt og redning, emigration og samfundets ansvar. Lund Jørgensens videoinstallation står, lige som Anchers heroiske realisme, på grænsen mellem dokumentation og fiktion. For flygtninge forbliver den reddende bred ambivalent, for den kan både betyde indgangen til et forjættet land, men også tærsklen til et ingenmandsland.