Det nordtyske galleri

I det nordtyske galleri begiver de besøgene sig ud på en rejse gennem de sidste hundrede års tysk kunst, der spænder fra starten af det 20. århundrede til i dag.

Det nordtyske galleri udmærker sig ved sit fokus på nordtyske kunstnere. Her tematiseres afgrænsninger og modsætninger inden for det 20. århundredes forskellige kunstnergenerationer.

Forbindelsen mellem kunsten i Rolf Horns samling og det nordtyske galleri er tydelig med det samme: Det første rum beskæftiger sig med ekspressionistiske kunstnere. Den følger kunsten i Weimarrepublikken med de nye modernistiske stilretninger: ny saglighed og surrealisme. Det blev et eksperimenterende årti, hvor der blev leget med farver, former og emner.

Denne eksperimenterende fase sluttede brat, da NS-diktaturet så dagens lys. Mange kunstnere blev underlagt maleforbud, herunder f.eks. Eduard Bargheer og Friedrich Karl Gotsch. Et andet værk fra denne tid er maleriet af kunstneren Hedda Pontoppidan, der i mange år kun boede få kilometer fra Slesvig i den nordlige del af Slesvig-Holsten.

I slutningen af anden verdenskrig forsøgte efterkrigstidens generation at videreføre den tidligere kunst fra Weimarrepublikken. Kunstnerne fra denne tid tæller bl.a. Richard Haizmann, Erich Hartmann, Carl Hilmers og Oskar Kehr-Steiner.

68'er generationen bragte store nyskabelser inden for kunsten. De nordtyske kunstnere havde en særligt realistisk og samfundskritisk indgangsvinkel til kunsten.

Herefter fulgte "Nordtyske Realister" som Friedel Anderson, Tobias Duwe, Christoph Thiele og Nikolaus Störtenbecker. Denne generation fokuserede frem for alt på hverdagsgenstande og landskabsmotiver.

Udstillingen beskæftiger sig også med moderne kunst. Repræsentanter for denne tæller bl.a. Ingo Kühl og René Schoemakers (født i 1972).