Galleriet for moderne kunst
Den udfolder et overvældende panorama af brydninger og omvæltninger, betydningsfulde vendepunkter og kunstnerisk radikalitet. Kunsten af det 20. og det 21. århundrede står i centrum af en gribende ny udstilling på Museum for Kunst og Kulturhistorie på Gottorp Slot. På omkring 1800 kvadratmeter møder du ca. 350 værker af betydende kunstnere fra modernisme til samtidskunst. Mange af dem stammer fra den velrenommerede samling Horn. I fokus står den tyske ekspressionisme med mesterværker fra kunstnersammenslutningen Brücke. Sidst men ikke mindst er denne udstilling unik på grund af de mangfoldige nordtyske positioner med værker af kunstnere som Emil Nolde, Ernst Barlach og Christian Rohlfs.
Denne udstilling er kun muligt på grund af fonden Stiftung Horns usædvanlige samling – hvor privat passion og institutionelt fremsyn gennem årtier har fundet en fælles form. Museum for Kunst og Kulturhistorie er siden årtier tæt forbundet med fonden, og samlingen har siden 1995 til huse i slottets ombyggede tidligere militærstald. Efter en omfattende sanering af bygningen viser Galerie der Moderne sig farvemæssigt i ny glans, sorteret i kronologisk rækkefølge og udvidet med positioner fra Museum for Kunst og Kulturhistories samling.
350 værker af betydende kunstnere fra modernisme til samtidskunst på omkring 1800 kvadratmeter
Optakten danner tidlige værker af Alexej von Jawlensky. Hans hoveder er ikke traditionelle portrætter. Han reducerede de fysiognomiske detaljer til fordel for en ikonisk form, som lægger mindre vægt på individuelle træk og mere på indvendige tilstande. Disse værker viser, hvor radikalt malerkunsten omkring 1900 fjernede sig fra naturalistiske forventninger.
Ekspressionismen markerer et omfattende kunstnerisk opbrud, som satte det subjektive udtryk, emotionel intensitet og forbindelsen af liv og kunst i centrum. Et vigtigt tidligt signal herfor var i 1905 stiftelsen af kunstnergruppen Brücke i Dresden. Dens initiativtagere var Karl Schmidt-Rottluff, Erich Heckel og Ernst Ludwig Kirchner, senere kom Max Pechstein og Otto Mueller til. I deres værker arbejdede de med lysende, ofte ublandede farver og et stærkt reduceret formsprog, som bevidst tog afstand fra akademiske konventioner. Emil Nolde var kun kortvarigt en del af Brücke og gik så sin egen vej.
Allerede tidligt blev der på Gottorp Slot samlet og præsenteret værker af kunstnere, der kom fra Slesvig-Holsten eller var tæt forbundne med regionen, herunder Ernst Barlach, Christian Rohlfs og igen Nolde. Med hjælp fra fonden Stiftung Horn kan disse positioner vises i et større omfang. Den i Kiel fødte Rolf Horn lagde bevidst samlingens fokus på kunsten fra sin gamle hjemstavn. Værker af Brücke-malere, malet ved den slesvig-holstenske Østersøkyst, møder her det landskab, der har sat sit præg på dem.
Et hovedemne: den tyske ekspressionisme med mesterværker fra kunstnersammenslutningen Brücke
For den ekspressionistiske avantgarde havde stiftelsen af Neue Secession i Berlin i 1910 central betydning. Den blev initieret af Georg Tappert, efter at mange avantgardistiske kunstnere var blevet afvist af den traditionelle Berliner Secession. Medstiftere var blandt andet Max Pechstein og César Klein.
Den Første Verdenskrig markerede et vendepunkt. Den første krigsbegejstring blev hurtigt til desillusionering, og blandt de faldne var også kunstnere som Franz Marc, August Macke, Franz Nölken eller Hans Fuglsang fra Haderslev. Mange kunstneriske udviklinger blev brat afbrudt, andre blev tydeligt præget af krigserfaringerne. For at bearbejde oplevelserne, gik kunstnere som Christian Rohlfs, Heinrich Stegemann eller Max Kahlke tilbage til religiøse billedformler.
Efter 1918 forandrede forståelsen af kunst sig grundlæggende. Maleren og grafikeren Conrad Felixmüller formulerede i eftertankens lys, at kunst nu var blevet til et historisk anliggende. Hermed mente han, at kunstneriske former i tiltagende grad læses som reaktioner på konkrete, samfundsmæssige og politiske omvæltninger. Revolutionen i 1918, som havde sit udgangspunkt i Kiel, fandt sin kunstneriske genklang i den såkaldte Kieler Revolutionsexpressionismus og senere i Novembergruppen.
Kunst som "tidsbillede"
Nationalsocialismen medførte for mange kunstnere eksistentielle vendepunkter, eksil, forfølgelse, død. Samtidig viser situationen omkring Emil Nolde epokens selvmodsigelse. Selvom han politisk nærede sympati for nationalsocialismen, blev hans værker diffameret som "entartet" (degenereret). Andre kunstnere fandt først lige efter krigen til deres egentlige tema.
Hvert værk hævder sin selvstændighed og henviser samtidig til den historiske kontekst, den oprinder fra. Eller, for endnu engang at parafrasere Kirchner, der opstår et tidsbillede.
En nordtysk reaktion i 1960'erne er de figurative malerier af gruppen ZEBRA. Som senere modbevægelse til den fremherskende abstraktion formerede sig i 1980'erne på initiativ af Nikolaus Störtenbecker gruppen Norddeutsche Realisten, der som bekendt især dyrkede det såkaldte Plein-air-maleri, friluftsmaleriet (i galleriet kan man bl.a. se værker af Klaus Fußmann, Friedel Anderson og også Christopher Lempfuhl) og internationalt Die Neuen Wilden med Rainer Fetting som én af deres vigtigste protagonister.
